WEAR Survey - Forventninger til messedeltagelse 2021

WEAR har via en survey spurgt branchen om deres forventninger til den kommende messesæson. Forventer man, at udstille på messer i Danmark og/eller udlandet, og hvilke?

Du kan her se svarene.

“Har du før coronakrisen, udstillet på messer? ”

Her svaret alle, at de tidligere har udstillet på messe i Danmark og/eller udlandet.

“Hvis ja: Hvilke messer har du udstillet på i 2019?"

Der var en tydelig tendens til at CIFF og Revolver (85%) var de fortrukne messer. De virksomheder der havde messedeltagelse i udlandet, har udstillet på Premium Berlin (23%), Modefabriek Amsterdam (14%) samt Pitti Firenze (9%).

“Hvis nej: Hvorfor har du ikke udstillet på messer?"

Her svaret 17% at det ikke var relevant for dem at udstille på messer.

“Forventer du at skulle udstille på samme niveau, når det bliver muligt?”

Ja - 50%

Nej - 17%

Uafklaret - 33%

“Hvis ja: Hvor mange m2 forventer du at skulle bruge på messestande ift. dem, du tidligere har brugt?”

Færre - 40%

Det samme - 60%

Flere - 0%

Uafklaret - 0%

“Hvilke messer overvejer du at deltage på?"

Her var der fortsat forventninger til deltagelse på Revolver og CIFF. Men samtidig kunne man se der er ambitioner om, at komme ud på de internationale messer i byer som f.eks. New York, Paris, Tokyo og Düsseldorf.