Titanics skæbne rammer nu mode-, sports- og skobranchen.

Vi har alle hørt om, hvordan Titanic sank efter at være blevet ramt af et isbjerg med store tabstal til følge.

Hvis Titanic i dag er symbolet på mode-, sports- og skobranchen, så er isbjerget et symbol på de politiske beslutninger, der er taget i kølvandet på Coronakrisen. Beslutninger, som har efterladt branchen og dens eksport med store skader til følge. Branchen synker og mange vil drukne i det iskolde vand.

Det virker som om, at politikerne sidder i redningsbådene og kigger op på Titanic, hvis passagerer her repræsenterer 500-600 virksomheder; en eksport på 40 mia. kr. årligt; beskæftiger i alt 10.000 i Danmark og yderligere 12.000 i den danske detailhandel, og her sidder politikerne og tænker, at det ser da fint ud. Titanic tager godt nok vand ind, men musikken spiller jo på dækket og der er ingen synlig panik. Men hvad de ikke kan se, er den gigantiske flænge som deres politiske beslutninger (red. isbjerget) har påført skibet lige under havoverfladen.

Vores branche er vant til at navigere i farefuldt farvand, ligesom Titanic måtte gøre det i det isbjerg fyldte farvand. Om det er finanskriser, bristede boligbobler, terrorangreb, SARS, stigende eller faldende valutakurser og meget andet, så har branchen rettet til og korrigeret efter bedste evne med forventet tab til følge.

Coronakrisen er bare lidt anderledes. Den er gået fra at være en sundhedskrise - som politikerne efter bedste evne har forsøgt at kontrollere for at redde menneskeliv og holde hånden under sundhedsvæsenet - til også at være en økonomisk krise grundet netop de politiske tiltag, som er taget i den forbindelse. Jeg indrømmer gerne, at det ikke er nemme beslutninger, der er taget, og jeg er glad for, at det ikke er mig, som har det ansvar. Men det er nu et politisk ansvar, der er taget og det har voldsomme følgevirkninger, som politikerne nok ikke helt kan se konsekvenserne af endnu.

Kunne det være gjort anderledes? - det er ikke sikkert og der er måske nok heller ikke redningsveste og redningsbåde til alle, ligesom tilfældet var på Titanic. Men det ændrer ikke ved, at beslutningerne er truffet og at politikerne derfor også er forpligtiget til at lytte til passagerne, når politikerne råber i megafonen, at der bliver gjort alt for at redde alle, når det er tydeligt, at der mangler redningsveste og redningsbåde.

Rederierne (red. bankerne) afholder sig afventende og i nogle tilfælde passivt til situationen, samtidig med at de forlanger urimelig høje betalinger og sikkerhed for at komme skibet til undsætning - også selvom politikerne har bedt dem om at være med i redningsaktionen og gerne vil stille garanti for størstedel af regningen i forbindelse med redningsarbejdet.

I 1912, hvor Titanic sank, druknede mere end 60 procent af passagerne. Jeg tør ikke tænke på, hvad der sker, hvis vi oplever de samme tabstal denne gang. En af Danmarks største eksportsucceser gennem 10 år vil blive alvorligt ramt og vores midtbyer vil være præget af tomme butikslokaler i lang tid fremover. Dertil kommer de negative afledet økonomiske effekter i de brancher, som er leverandører til mode-, sports- og skobranchen. Ligesom vi ser ind i helt uoprettelige skader i de udviklingslande, som står for produktionen af varer til vores branche.

Så skulle der være politisk interesse og vilje til at hjælpe passagerne på et synkende skib, så er der behov for en forlængelse af og en mere fleksibel lønkompensationspakke, et opgør med CVR-nummer frem for P-nummer, støtte til afskrivning på varelager og tab på debitorer samt en tilbagebetaling af importtold fra 2020 og at den annulleres resten af året. De redningskranse, som politikerne allerede har kastet i vandet, vil holde nogle af de bedste svømmere flydende i en tid, men hvor længe og hvor funktionsdygtige vil de være, når de kommer på land igen, det vides ikke.

Branchen skal nok svømme det bedste, den har lært og prøve at holde sig flydende, indtil mere hjælp eventuelt kommer frem. Men vandet er iskoldt og skibet tager lige nu store mængder vand ind hver dag. Hvor mange, der skal nå i land, er nu helt op til politikerne og de må derfor gøre op med sig selv, hvor vigtigt det er at redde netop dette skib og dens passagerer.

Mode-, sports- og skobranchen synker hurtigt og mange vil drukne.

 

Nikolai Klausen

Direktør

Brancheorganisationen Wear