Status vedr. Copenhagen Fashion Week AW21

Status vedr. Copenhagen Fashion Week AW21


I foråret 2020 gik Copenhagen Fashion Week, CIFF, Revolver, Dansk Mode & Textil og WEAR sammen i en tæt koordineret indsats for at tackle de udfordringer, Covid-19-situationen førte med sig i forbindelse med modeugen i august.

Siden da har organisationerne været i løbende dialog med henblik på den kommende modeuge til februar. Med myndighedernes seneste udmeldinger og skærpede restriktioner er gruppen nu klar med en status forud for jul.

Copenhagen Fashion Week afvikles som planlagt

Copenhagen Fashion Weeks showkalender afvikles som planlagt i uge 5 fra tirsdag den 2. februar til og med torsdag den 4. februar 2021.


I sommer lancerede Copenhagen Fashion Week et nyt hybridformat, der gør det muligt for brands at være med på showkalenderen med såvel digitale som fysiske formater og dermed tilpasse deres deltagelse efter, hvad der er muligt og forsvarligt i lyset af Covid-19. Det format fortsættes til den kommende modeuge.

”Det er klart, at situationen er en anden end i sommer, hvor epidemien i Danmark for en kort stund næsten havde sluppet sit greb. Nu står vi i en situation med stigende smittetal og skærpede restriktioner. Samtidig er modeugen en afsindigt vigtig platform for branchen og ikke mindst dens afsætnings- og vækstmuligheder, og derfor er vi trygge ved, at vi i sommer udviklede et holdbart og forsvarligt hybridformat, der muliggør at brands stadig kan deltage uanset hvad,” udtaler Cecilie Thorsmark, adm. direktør i Copenhagen Fashion Week og fortsætter:

Messerne afventer udviklingen

Messerne CIFF og Revolver er i lyset af de skærpede restriktioner nødsagede til at følge situationens udvikling og kommer derfor med en udmelding om deres endelige format den 7. januar 2021.