REDGREEN fremtidssikrer med nyt stærkt setup

Det ikoniske danske brand har haft et travlt 2020 og står klar til at præsentere en række nye tiltag: relancering af womenswear, ny kreativ direktør, nyt designteam samt åbning af et spritnyt showroom i København.

REDGREEN har siden 1983 været aktør inden for mode- og livsstilsprodukter til kvinder og mænd, med Skandinavien og Tyskland som de vigtigste markeder. Og efter fem års pause med womenswear er REDGREEN nu klar til - med et nyt, spændende setup - at relancere damelinien med kollektionen til levering SS21.

Selvom vi stoppede med womenswear i 2016, er efterspørgslen fra forbrugere og forhandlere aldrig stoppet. Faktisk er det mest søgte ord på vores webshop ’women’,” forklarer administrerende direktør for REDGREEN Group, Anders Vedel.

Og relanceringen af womenswear er også en mulighed for at ”ryste posen” i virksomhedens arbejdsgange. REDGREEN menswear har indtil nu været varetaget af forskellige licenspartnere i Europa, men kommer tilbage på egne hænder og bliver en del af familien med mens- og womenswear samlet på ét sted som tidligere.

Et nyt selskab, REDGREEN Wholesale, gør dette muligt. REDGREEN Wholesale er ejet i fællesskab af Redgreen Group og Henrik Aas.

Fremadrettet vil REDGREEN Wholesale stå for al udvikling og afsætning af både mens- og womenswear med Henrik Aas i front som kreativ direktør.

Og for Henrik Aas er det faktisk lidt som at komme hjem igen.Han var nemlig med til at sælge REDGREEN tilbage i start 80’erne, da brandets oprindelige grundlægger, Bent Krebs, startede det. Siden har Henrik Aas fortsat sin vej i modebranchen som ejer af adskillige butikker og brandet SEA RANCH.

At få ansvaret for at videreudvikle og sælge REDGREEN er som at vende hjem efter en lang, spæn- dende rejse, og jeg er både glad og stolt over, at netop jeg sammen med mine gode medarbejdere har fået opgaven,” siger Henrik Aas.

Til at forestå det fremtidige designteam har REDGREEN ansat to nye Heads of Design: Gitte Verner Jensen på menswear, som senest har været hos REDGREEN licenspartner i Danmark og i en lang år- række forinden har været designer hos forskellige livsstilsbrands som Cottonfield, Marco Polo og Hugo Boss. Og Elisa Jensen på womenswear. Elisa kommer senest fra en stilling som chefdesigner på Signal Woman og har tidligere været ansat hos blandt andet Bruuns Bazaar, SaintTropez og Baum und Pferdgarten.

Med Henrik Aas som kreativ direktør og et stærkt designteam, samt ikke mindst vores stærke DNA og ikoniske logo, er vi overbeviste om, at vi kan leve op til det, vores kunder forventer af os og som skal til for at gøre en forskel hos såvel retailere som forbrugere,” siger Anders Vedel.

Og for at det ikke skal være nok, så får REDGREEN også nye lokaler at præsentere deres fremtidige kollektioner i. Per 1. august i år slår vi dørene op til vores nye kontor og showroom i Skudehavnen i Københavns nye, pulserende bydel Nordhavn, hvor hav og byliv danner rammen for det nye, samlede REDGREEN univers. Foruden showroomet i København er der i dag showrooms i Hamburg, Gøteborg og Helsinki, som bliver bibeholdt, og hvor REDGREEN Woman fremover også vil blive præsenteret.

Resten af REDGREEN’s portfolio, der tæller sko, livingprodukter og accessories, forbliver på licens hos de nuværende partnere. På distributionssiden er der i dag kunder i Danmark, Sverige, Tyskland, Finland, Holland, Spanien og Grækenland, hvor der arbejdes med distributører, agenter og egne sælgere – flere af disse vil også tage sig af REDGREEN Woman. Der er blevet ansat flere sælgere og vil blive indgået nye agentaftaler.

 

For mere information, kontakt administrerende direktør Anders Vedel på av@redgreengroup.com / +45 20 28 41 81 eller kreativ direktør Henrik Aas på haa@searanch.dk / +45 27 22 50