Netværksmøder for modebranchen

Videndeling skal sikre fortsæt vækst i tøjbranchen

Dansk modedesign bidrager årligt med vækst og arbejdspladser til det danske samfund, og eksporten udgjorde fem procent af den samlede vareeksport i 2017. Globaliseringen og udviklingen i detailhandlen samt e-handel har gjort det nødvendigt at øge fokus på eksport, teknologi, kommunikation, bæredygtighed og salg generelt, hvis succesen skal fortsætte. En opgave, der kan være svær at løfte alene, men nemmere gennem videndeling og samarbejde, hvor det er muligt.

Wear og Delogue har derfor indgået et strategisk samarbejde, hvor de vil skabe grobund og mulighed for videndeling inden for udvalgte temaer, der berører modebranchen.

”Vi tror på, at videndeling kan være med til at skabe og sikre vækst. Gennem netværksmøder vil vi samle eksperter og virksomheder fra modebranchen i et forum for videndeling og dermed understøtte branchens fremtidige innovation og vækst,” fortæller Nikolai Klausen, Wear.

Der vil blive afholdt seks netværksmøder de kommende måneder, der med hvert sit tema vil sætte fokus på de udvalgte emner, som er væsentlige for modebranchen.

”Vores målsætning med netværksmøderne er at skabe et lukket forum med 8-12 deltagere, hvor de kan dele ud af deres erfaringer, få inspiration fra eksperter, komme derfra med nogle realiserbare løsninger og et udvidet netværk at trække erfaringer fra,” uddyber Rikke Biehl, CEO, Delogue.

Wear og Delogue er facilitatorer på netværksmøderne, hvor det er gratis at deltage. Nærmere information og tilmelding til netværksmøderne sker via følgende links:

Kort om Delogue
Delogue er en online platform skabt af folk fra branchen, der skal understøtte designvirksomheder i at arbejde optimalt med produktudvikling og leverandører. Delogue har brugere inden for mode, arbejdstøj, sko, smykker og interiør og anvendes i mere end 60 lande. Delogue arbejder for at skabe stærke samarbejder på tværs, der kan være med til at løfte branchen.