Mulighed for møde med internationale investorer

Den 8. april kl. 9-16 finder ”The Investor Series” sted i København. Her deltager over 20 internationale venture-kapitalfonde for at mødes med udvalgte danske startups. Startups vil have mulighed for at præsentere deres forretningsidé og deltage i kurateret matchmaking mellem virksomheder og investorer. Til eventet deltager blandt andet internationale Venture-kapitalfonde som Atomico, Balderton Capital, Idinvest, Kinnevik og Partech Ventures.

Dansk Erhverv har fået mulighed for at indstille medlemsvirksomheder til at deltage i eventet. For at blive indstillet skal virksomheden står over for at skulle rejse over 5 mio. kr. i venture-kapital, have ansatte og omsætning.

Hvis din virksomhed er interesseret i at få mulighed for at mødes med de internationale kapitalfonde, kan I kontakte chefkonsulent i Dansk Erhverv Jasmina Pless, jpl@danskerhverv.dk, tlf. 2924 2234.