MODEBRANCHEN GÅR GLIP AF ONLINESALG

Selvom onlineshopping har høj prioritet i modebranchen, er der få, der knækker koden - det koster dem potentiel vækst. 

Med en webshop har danske modebrands adgang til en verden af kunder, og derfor har de fleste virksomheder med god grund for længst kastet sig over den salgskanal. Hidtil har de fleste brugt et web- eller SEO bureau som den drivende kraft, mens en intern medarbejder har håndteret stort set alle facetter af e-commerce i den daglige drift.

”Men i de fleste tilfælde mangler medarbejderen viden om platforme, systemer og teknik, og bureauerne mangler viden om branchen og drift. Resultatet er manglende vækst”, siger Jakob Wisnewski fra HOUSE OF ECOM.

Igennem de seneste ti år har Jakob Wisnewski stået i spidsen for e-commerce hos brands som Envii, Ilse Jacobsen og Hotel Sanders, og i dag drifter han sammen med Dennis Møller og teamet i HOUSE OF ECOM webshops for modebranchen som en in-house e-commerce afdeling ville gøre det.

Hovedparten af de virksomheder, han møder, vil gerne satse på online handel, men har svært ved at gennemskue, hvordan de skal gribe det an, og om de udnytter deres eksisterende løsninger til fulde.

Outsourcing af driften
Fordelen ved at outsource hele opgaven til en ekstern e-commerce afdeling er, at virksomheden får en partner, der står for al drift lige fra strategi til rapportering, evaluering af resultater og optimering.

”Jeg har set, hvor omkostningstungt det er at drive en e-commerce afdeling, og hvor svært virksomhederne har ved at finde de rette personer til opgaven. De ved ofte ikke, hvad der skal til. Derfor vil løsningen for mange brands være at have en ekstern partner. Det er både billigere og frigiver tid, så medarbejderne i resten af virksomheden kan fokusere på deres kerneopgaver”, siger Jakob Wisnewski.

Mere end en flot webshop
Han peger på, at virksomheder ofte er meget fokuserede på det visuelle udtryk, og selvom det er vigtigt, er det ikke nok. Kunderejsen er essentiel, og bag webshoppen skal resten af virksomhedens værdikæde også være klar til vækst.

”Med en firdobling i omsætning skal der være plads i produktionen, og kundeservice skal kunne håndtere langt flere forespørgsler. Den slags kan naturligvis være rigtig svært for web- og SEO-bureauer at rådgive om, for deres kompetencer ligger naturligt et andet sted. Men er man i stand til at have fokus på alle dele af værdikæden og herunder e-commerce, er det muligt at skabe rigtig gode resultater”, forklarer Jakob Wisnewski.

Kontakt
Vil du vide mere om samarbejdsmulighederne med HOUSE OF ECOM, skal du kontakte Jakob Wisnewski på  jw@houseofecom.com eller telefon 28260507