Er du klar til Brexit – med en handelsaftale?

Mange danske virksomheder vil blive udsat for store udfordringer i forbindelse med Brexit. Dansk Erhverv og WEAR opdaterer løbende vores medlemmer, så snart indholdet af aftalen er analyseret.

Storbritannien forlod EU, da Boris Johnsons udtrædelsesaftale trådte i kraft 31. januar 2020. Ved udtrædelsen begyndte en overgangsperiode, som er gældende til udgangen af 2020. I perioden er alle EU’s regler forsat gældende for borgere og virksomheder.

EU og Storbritannien har til udgangen af 2020 til at få forhandlet den kommende handelsaftale og det fremtidige forhold på plads. Forhandlingerne er netop afsluttet, og vi er ved at analysere resultatet, men uanset resultaterne af forhandlingerne vil måden, hvorpå vi samarbejder og handler med Storbritannien, blive ændret.

Sagt på en anden måde: Brexit har væsentlig betydning for de danske virksomheder.

Følg her opdateringer fra Dansk Erhverv.

Af særlig interesse for modebranchen:

”Med Brexit skal danske virksomheder foretage toldbehandling, ligesom det sker overfor alle andre tredjelande udenfor EU. Der skal ganske vist ikke betales told takket være handelsaftalen, men formaliteterne omkring toldbehandlingen skal gennemføres på normal vis. For varer, der ikke har oprindelse i EU, og f.eks. sendes via Danmark til Storbritannien, vil der skulle betales importtold afhængigt af de britiske toldsatser. Her gør det ingen forskel om varerne kommer direkte fra producentlandet eller om det kommer til Storbritannien via EU. Du kan her hente UK's handelsaftale med tredjeland. Toldsatserne for ikke-EU-varer til UK findes her.

Med UK's udtræden af EU’s toldunion vil der være en administrativ byrde forbundet med handel mellem EU og UK. Der vil blive udført toldbehandling af varer når de krydser grænserne og en række administrative krav til registreringer og dokumentation m.v. skal overholdes. Du kan hente en guide som Den britiske regering har lagt på deres hjemmeside.