Debat: Har vi tiden til at shoppe?

Før, under og efter coronakrisen er der talt og skrevet meget om fremtiden for dansk detailhandel. Hvad kommer der til at ske, hvorfor lukker så mange butikker, hvad sker der med byudviklingen og hvilken indflydelse har nethandlen og meget mere.

Jeg er selv et produkt af detailhandlen og drømmer mig ofte tilbage til midt 80’erne, hvor der var godt gang i detailhandlen, og bymidterne summede af liv stort set alle dage på ugen. Jeg og mange andre detailhandelsinteresserede analyserer, vurderer og drøfter hvordan vi kan komme tilbage til de bedre tider - vel vidende at det ikke bliver som i 80’erne.

Men grundlæggende er detailhandlen ramt af det mest fundamentale for et rigt byliv og handel: manglende trafik.

Det skyldes ikke, at butikkerne ikke udvikler sig nok, ej heller at vi har fået nethandel. Jo det betyder selvfølgelig også noget. Men samfundsudviklingen og den måde, vi som forbrugere lever på i dag, er grundlæggende forandret siden 80’erne, hvilket har en kæmpe uoprettelig indflydelse på den daglige trafik i bymidterne 

Tid - eller mangel på tid, har aldrig fyldt så meget, som det gør nu. Vi prioriterer vores tid benhårdt og fravælger alt det, som ikke føles vigtigt eller på anden måde ikke er nemt og tilgængeligt. Så helt præcis hvad er det for nogle ændringer jeg ser? Det er følgende.

En familie med to voksne - hvor begge arbejder fuldtid og samtidig har interesser ved siden af og hvor børnene går i heldagsskole og ligeledes har fritidsinteresser som aldrig før, de har meget lidt tid til en shoppingtur. Samtidig er seniortilværelsen ændret. Bedsteforældrene til børnefamilierne er selv superaktive og rejser rundt i hele verden og benytter også byen i mindre grad end tidligere. Så der skal konkurreres benhårdt om at være spændende nok til at forbrugerne vil afsætte tid til at shoppe.

Dertil er nogle af de mest trafikskabende nødvendigheder nærmest blevet overflødiggjort eller flyttet ud af byen. Tidligere kunne vi som forbrugere ikke leve uden vores daglige eller ugentlige gang til banken eller posthuset. Vi skulle jo hæve vores løn og betale regninger. Men det er stort set 100 procent digitaliseret og vi har ingen behov for at tage ned til byen. Forbrugernes nødvendige tur til byen er forsvundet.

I takt med den udvikling er der etableret gågader og bilfri bymidter i alle større handelsbyer. Det har i stigende grad haft den uheldige effekt, at dagligvarebutikkerne er flyttet ud af midtbyen, så de nu kan tilbyde kunderne flere parkeringspladser og nem tilgængelighed i en travl hverdag. Den nok mest nødvendige trafikskaber er flyttet ud af byen!

Alle disse elementer har langsomt, men sikkert eroderet den daglige nødvendige trafik i bymidterne, som er livsnødvendigt for en bæredygtig detailhandel, som vi husker den.

Vi kan til sammenligning se på, hvor meget tid vi som familie bruger på madlavning. Vi har - eller mange drømmer om, et stort åbent køkken, hvor vi kan samles i en travl hverdag og lave mad sammen - hele familien. Vi går alle; med stor selvfølge op i økologi og ser helst, at alle råvarer kommer fra egen baghave. Med det mener jeg bare, at vi tidsmæssigt prioriterer madlavning højere end at shoppe.

Men hvordan står det faktisk til med vores tid til madlavning? En undersøgelse udarbejdet af Madkulturens årlige madundersøgelse viser, at flere danskere i dag bruger under 15 minutter på at lave aftensmad. I 2015 brugte 26 procent under 15 minutter på at lave aftensmad, mens tallet var steget til hele 32 procent i 2018. Altså, fra omtrent hver fjerde dansker til næsten hver tredje på få år.

Så detailhandlen eller måske mere præcist - specialhandlen, skal ikke blot konkurrere mod andre i branchen eller på andre forbrugsgoder. De skal i stigende grad være opmærksomme på, at tid aldrig har betydet mere for forbrugerne og at en shoppingtur ligger langt nede på listen over prioriteringer.

Bymidten skal nok overleve. Men det bliver i en helt anden form end vi kender den. Handelsbymidten bliver mindre, gågaderne bliver kortere og derfor kan det være en ide at overveje om dele af bymidten skal genåbnes for biler og korttidsparkering. Men uanset hvilke tiltag der tages, vil bybilledet i endnu højere grad bestå af kædekoncepter og kun få enkelte specialforretninger, der har et unikt sammensat vareudvalg.

Byen skal som en samlet enhed overleve på sammenholdet og større samspil på tværs af city- og centerforeninger, kulturinstitutioner, turisme, sportsklubber og ikke mindst en aktiv kommune, der forstår at prioritere vigtigheden i en blomstrende bymidte. Samtidig skal de forskellige cityforeninger bakke op om de tiltag, der er for at mødes på tværs af byerne, hvor de kan udveksle erfaringer fra de tiltag, der faktisk virker og derigennem inspirere hinanden til nyudvikling, hvilket er til glæde for byen og forbrugerne.

Nikolai Klausen, direktør, Wear

Fakta om dansk detailhandel:

Detailbranchen omsætter 341 milliarder kroner årligt og beskæftiger alene omkring 250.000 danskere, svarende til 12 procent af den samlede private beskæftigelse. Sektoren udgør på den måde en vigtig del af Danmarks økonomi.

Kilde: Dansk Erhverv