Øgede behov for støtte hvis livsstilsbranchen skal overleve coronakrisen

Nye initiativer, der tager højde for livsstilsbranchens særkender

Livsstilsbranchen (en fællesbetegnelse for mode-, tekstil-, sports- og interiørbranchen) står på randen af kollaps som følge af coronakrisen. Derfor er der behov for nye politiske initiativer, hvis branchen, som skaber titusindvis af arbejdspladser og bidrager med mere end 45 mia. i eksport, ikke skal ende som en parentes i dansk erhvervsliv. Der er både behov for nye initiativer og revidering af de eksisterende ordninger, og Dansk Mode & Textil (DM&T) og Wear har samlet et overblik nedenfor.

Hjælpepakke til tabt dækningsbidrag              

Den altoverskyggende største udfordring for branchen er tab på debitorer og varelagre. For at imødekomme dette, foreslår vi en hjælpepakke, der lægger sig op ad forsikringer mod driftstab ved pludselig skade.

Hjælpepakken foreslås derfor indført med dækning af en andel af dækningsbidraget og med en graduering alt efter størrelsen af tabet af dækningsbidraget.

Afskrivning på varelagre

Særligt i modebranchen, men også i sport, tekstil og interiør, mister varerne værdi, jo længere tid de ligger på lager. Derfor bør det være muligt at afskrive disse ekstraordinært og få dem dækket på samme måde som faste udgifter.

Bedre rammer for eksportkredit og likviditet

De nuværende modeller er for rigide og dyre. Skab en model for både eksportkredit og statsgaranterede lån, som giver virksomhederne hurtig adgang likviditet og bedre muligheder for kreditforsikring.

Tilbagebetaling og annullering af importtold

Importtolden skal betales, selvom man ikke sælger noget, og det påvirker branchen markant.  Derfor foreslår man at importtolden fra 2020 tilbagebetales og at den annulleres resten af året. Det vil bidrage positivt til at øge virksomhedernes likviditet.

 

Revidering af eksisterende hjælpepakker

Der er behov for, at alle eksisterende kompensationsordninger forlænges, således at de dækker til og med 31. august. Derudover er der behov for at revidere ordningerne på flere punkter:

Lønkompensation, arbejdsfordeling og sygedagpenge

Grænsen for andelen af medarbejdere bør nedsættes

Livsstilsbranchen har behov for at fastholde arbejdskraft, hvis den fortsat skal eksistere efter coronakrisen. Derfor bør 30 %-grænsen nedsættes, således at det er 20 %, der skal hjemsendes for at kunne opnå lønkompensation. For mange virksomheder er det svært at holde hjemsendelsen på 30 % over hele perioden, selv ved et gennemsnit.

Mere smidig mulighed for indkaldelse og hjemsendelse undervejs i ordningen.

For livsstilsbranchen er det vanskeligt at planlægge præcist, hvornår den enkelte medarbejder skal være hjemsendt og på arbejde. En sådan plan bør kunne korrigeres undervejs, og blot gøres endelig i den sidste opgørelse, som attesteres af en revisor.

Mulighed for at holde ferie undervejs i ordningen.

Det bør være muligt at bede medarbejderne holde deres resterende ferie, feriefridage og afspadsering undervejs i ordningen, så virksomhederne ikke oplever, at medarbejderne pr. 1. maj har en stor feriesaldo. Man kan evt. lade medarbejderne gå ud af lønkompensationsordningen den pågældende ferieperiode, uden at dette skal planlægges fra starten på ansøgningstidspunktet.

­Klarere retningslinjer for uddannelse undervejs i ordningen

Det er til en vis grænse muligt for medarbejdere at deltage undervisning undervejs i ordningen. Der bør være helt frie grænser, og virksomheder, som ønsker at udbyde internt online-undervisning, bør også kunne tilbyde dette til hjemsendte medarbejdere. Det er muligt, at dette allerede kan ske, men det er svært at få afklaret.

Mulighed for at opsige under lønkompensation

Med en forlænget nedlukning af Danmark og eksportmarkederne rykker konkursen nærmere for en række livsstilsvirksomheder. Der kan i denne situation være behov for at afskedige medarbejdere, og dette bør også være muligt, selvom virksomheden gør brug af lønkompensationsordningen.

Annullering af G-dage med tilbagevirkende kraft

De to G-dage under en arbejdsfordeling blev annulleret med virkning fra 27. marts. En række livsstilsvirksomheder kan ikke slippe for G-dagene i deres arbejdsfordeling, medmindre reglen bliver ændret således, at den gælder med tilbagevirkende kraft pr. 9. marts.

Udvidelse af sygedagpengerefusionspakken ved COVID-19

Ordningen bør udvides, så der også kan ydes refusion, hvis en arbejdsgiver vurderer, at en medarbejder bør blive hjemme i karantæne. Som reglerne er nu, kræver det sundhedsmyndighedernes anbefaling, før man kan få ret til sygedagpenge.

Kompensation for faste udgifter

Kædebutikker må ikke komme i klemme

Metoden er uhensigtsmæssigt, så længe man opgør på CVR-nummer frem for P-nummer. En række kædebutikker kommer i klemme, da ikke alle butikker i kæden er lukket. Dette forhindrer tvangslukkede butikker i at få 100 % kompensation, hvilket er i modstrid med intentionen for ordningen.

Generelt bør man sørge for at, at loftet for maksimal kompensation hæves i takt med at virksomheder holdes lukket.

Kompensation til selvstændige

Her bør man se på, hvor hårdt ramt den samlede omsætning er. Særligt i modebranchen falder mange ind under denne kategori, men de kan ikke få kompensation for den tabte eksportomsætning, da det kun er omsætningen i Danmark, der dækkes. Dette er urimeligt for en branche med en eksportgrad tæt på 65 %.