Styrk din virksomhed med en klimastrategi

Dansk Erhverv inviterer i samarbejde med Deloitte og Geelmuyden Kiese til et webinar, hvor vi stiller skarpt på, hvordan din virksomhed kan få den grønne omstilling til at gå hånd i hånd med forretningsstrategien og samtidig kommunikere målrettet og strategisk.

Covid-19 satte den grønne omstilling på pause, men nu, hvor samfundet og økonomien for alvor skal genrejses, er den grønne omstilling en del af løsningen. Erhvervslivet er mange steder sat i bakgear, og der er brug for at tilpasse og justere strategien til en ny virkelighed, hvor ikke bare Covid-19 har vendt op og ned på det hele, men hvor klimaudfordringer og forbrugernes stadig stigende krav til bæredygtige produkter og services fylder.

På dette webinar får du inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan din virksomhed kan få den grønne omstilling til at gå hånd i hånd med forretningsstrategien, og hvordan virksomheden kan arbejde målrettet og strategisk med kommunikationen, så den når ud til kunder, leverandører, medarbejdere og det omkringliggende samfund. Med andre ord får du mulighed for at høre, hvordan din virksomhed kan gøre en klimastrategi til en forretningsstrategi og bryde gennem lydmuren.

Dansk Erhverv byder velkommen til Andreas Kryger Jensen, manager i Deloitte, der vil indlede webinaret med at fortælle om, hvorfor virksomheder skal beskæftige sig med klimastrategi.

Herefter vil Rasmus Winther, direktør for public affairs i Geelmuyden Kiese, fortælle, hvordan og hvorfor man skal kommunikere om klima og bæredygtighed.

Endelig vil Andreas Kryger Jensen fra Deloitte afslutte webinaret med en peptalk om, hvordan man så kommer i gang.

Når du er tilmeldt, vil du få tilsendt et link til webinaret dagen før, det afholdes. 

Målgruppe
Webinaret henvender sig til små og mellemstore virksomheder (SMV - segmentet).

Læs mere og tilmeld dig her.