Dansk modeeksport i topform

Den danske modeindustri har evnet at skabe et eksporteventyr med vækst hvert eneste år siden 2009, hvilket vi kan være stolte af. I perioden 2009 til 2018 er den samlede eksport på beklædning og fodtøj steget fra 21,8 milliarder kroner til 34,3 milliarder kroner, hvilket svarer til en vækst på hele 57 procent.

Wear har i den forbindelse i dette første af fire Wear-magasiner fokus på modeeksporten i tal og de emner, der har indflydelse på succesen. Der er interview med Danmarks ambassadør i Indien, Peter Taksø-Jensen, direktør Cecilie Thorsmark, Copenhagen Fashion Week, virksomhedsejere fra modebranchen samt mange andre interessante indlæg og viden inden for forskellige eksportrelevante emner.

Jeg håber, at vi med dette Wear-magasin vil inspirere og informere vores medlemmer og den øvrige modebranche om eksporten og mulighederne. Det fremtidige eksportpotentiale er fortsat stort.

God læselyst!

Læs magasinet